Rengøring

På Enghaven tilbyder vi rengøring efter kommunens kvalitetsstandard. Det vil sige, at boligerne bliver gjort rent hver 14. dag (køkken, opholdsstue, soveværelse og badeværelse svarende til højst 65 m2), badeværelserne bliver rengjort hver uge.

Rengøring foregår på alle hverdage i tidsrummet 8.30 - 12.30.

  • Støvsugning af gulve inden vask
  • Gulvvask ved hjælp af kommunens rengøringssystem
  • Aftørring af støv med tør støveklud. Nipsgenstande aftørres dog kun i begrænset omfang.
  • Rengøring af badeværelse omfatter: rengøring af kummer, spejl, fliser mellem håndvask og spejl samt vandrette flader og spejl
  • Rengøring af hjælpemidler udføres af vores pedelmedhjælper efter skema

Udvendig vinduesvask er med i huslejen. Den indvendige vinduespudsning samt rengøring indgår ikke i huslejen og udføres ikke af personalet - vi vil dog gerne hjælpe med kontakt til et rengøringsfirma.

Din lejlighed er din private bolig, og dine pårørende er velkomne til at hjælpe dig med alle praktiske gøremål - også rengøring.

Tøjvask

Enghaven har sit eget vaskeri, hvor du kan få vasket dit tøj. Ved indflytning sætter personalet i vaskeriet mærker i dit tøj med lejlighedens nummer - det koster 300,- kr.

Når du flytter ind, er det vigtigt, at du har rigeligt med tøj med:

  • Tøj til hverdag, flere sæt
  • Tøj til fest
  • Undertøj, 10 sæt
  • Nattøj, 10 sæt
  • Behageligt fodtøj
  • Hjemmesko med skridsikker bund
  • Dyne og pude
  • Sengelinned, mindst 4 sæt (helst bæk og bølge)
  • Lagner, gerne stræk
  • 5 håndklæder
  • 3 badehåndklæder
  • 10 små håndklæder
  • 10 spisestykker/viskestykker

Du bør kun medbring tøj, der kan tåle at blive vasket i maskine.